
Skabervilkår
- Dansk - Danmark
- Bahasa Melayu - Malaysia
- Čeština – Česká republika
- Deutsch – Deutschland
- English
- Español - España
- Español - México
- Français - France
- Italiano - Italia
- Magyar – Magyarország
- Nederlands - Nederland
- Norwegian Bokmal
- Polski (Polska)
- Português - Brasil
- Português - Portugal
- Română - România
- Suomi – Suomi
- Svenska – Sverige
- Tagalog
- Tiếng Việt - Việt Nam
- Türkçe - Türkiye
- Ελληνικά - Ελλάδα
- Русский — Россия
- Српски – Србија
- Українська — Україна
- हिंदी भारत
- বাংলা
- ไทย
- 한국어 - 대한민국
- 中文 - 繁體
- 日本語 - 日本
- 简体中文
Gældende fra den 24. september 2024. Senest revideret den 24. september 2024
Velkommen! Vi er glade for, at du er interesseret i vores Reddit-program for skabere af avatarer som samleobjekter (“Skaberprogrammet”). Avatarer som samleobjekter er blockchain-baserede avatarer i begrænset oplag, der giver ejere unikke fordele i (og uden for) vores Tjenester (“Avatarer som samleobjekter”). Skaberprogrammet er for skabere, der vil designe, indsende og sælge avatarer som samleobjekter (“Skabere”) på Reddits markedsplads i Tjenesterne (“Reddit-markedspladsen”). Kun skabere, der er berettigede optjenere i henhold til vores optjeningsvilkåre, kan deltage i dette program. Disse Reddit-skabervilkår (“Skabervilkår”) gælder sammen med vores optjeningsvilkår for og regulerer din deltagelse i skaberprogrammet og udgør en aftale mellem dig og Reddit.
Disse skabervilkår gælder ud over vores brugeraftale, aftale for Premium og virtuelle varer, vilkår for previews og optjeningsvilkår (samlet kaldet “Reddit-vilkårene”), som du allerede har accepteret, og indeholder visse vilkår, som er defineret i Reddit-vilkårene. Læs skabervilkårene og Reddit-vilkårene grundigt, inden du accepterer dem og deltager i skaberprogrammet.
1. Accept
Ved at indsende din anmodning om annoncering af avatarer som samleobjekter til salg via Tjenesterne (din “Anmodning om annoncering”) accepterer du at være bundet af skabervilkårene og Reddit-vilkårene. Hvis du ikke accepterer skabervilkårene eller Reddit-vilkårene, må du ikke deltage i skaberprogrammet.
2. Berettigelse
Du er kun berettiget til at deltage i skaberprogrammet, hvis du er en berettiget optjener i henhold til vores optjeningsvilkår og optjeningspolitik og opfylder berettigelseskrav og andre krav, der er beskrevet i vores Politikker for skaberprogrammet.
3. Sådan fremsætter du en anmodning om annoncering
Avatarer som samleobjekter annonceres på Reddit-markedspladsen til salg som del af en serie (hver især en “Serie”) og har unikke avatar-outfits, udstyr, tilbehør, baggrundskort og/eller andre kunstværker (“Avatarkunst”) tilknyttet, som er designet af skabere. Skabere kan indsende anmodninger om annoncering ved hjælp af en dedikeret portal for skabere i Tjenesterne (“Kreatørportalen”).
Når du opretter en anmodning om annoncering via kreatørportalen, skal du give os følgende optjeneroplysninger:
-
oplysninger om dig selv (f.eks. dit navn, din adresse og din e-mailadresse),
-
din avatarkunst og oplysninger om den (f.eks. navn og beskrivelse) (samlet kaldet “Kunstoplysninger”),
-
oplysninger om din serie (f.eks. størrelse og pris),
-
brugernavnet til din Reddit-konto, dit displaynavn og din Reddit Vault-adresse,
-
oplysninger, som er nødvendige for, at du kan modtage skaberindtjening (som defineret nedenfor), herunder din offentlige blockchain-adresse til modtagelse af sekundær indtjening (som defineret nedenfor) (din “Skabertegnebog”) og
-
eventuelle yderligere oplysninger, som vi med rimelighed kan kræve.
Det brugernavn og displaynavn, du angiver for den Reddit-konto, vil blive anført på Reddit-markedspladsen for din serie, hvis din anmodning om annoncering godkendes af Reddit. Upassende brugernavne og displaynavne (f.eks. brugernavne og displaynavne, der overtræder vores Reddit-regler eller Reddit-vilkår) kan medføre afvisning af din anmodning om annoncering.
Giv os ikke din private nøgle, gendannelsesudtrykket eller adgangskoden til din Reddit Vault, din skabertegnebog eller nogen anden blockchain-konto, du kontrollerer. Vi har kun brug for din offentlige adresse og vil aldrig bede om adgangsoplysninger til din Reddit Vault, din skabertegnebog eller nogen anden blockchain-konto, du kontrollerer.
4. Din avatarkunst og dine kunstoplysninger
Din avatarkunst og -kunstoplysninger, som du indsender til Reddit i en anmodning om annoncering, skal:
-
være et originalt og unikt design, der er skabt af dig uden væsentlig hjælp fra kunstig intelligens eller andre lignende værktøjer,
-
være i form af og overholde specifikationerne, kravene og stilguiden for avatarer som samleobjekter og andre materialer eller oplysninger, som Reddit har givet dig i forbindelse med skaberprogrammet, herunder skaberprogrammets retningslinjer for indhold (samlet kaldet “Reddit-materialerne”), og
-
overholde Reddit-reglerne samt skabervilkårene og Reddit-vilkårene.
5. Gennemgang af din anmodning om annoncering
Ikke al avatarkunst og alle skabere vil blive godkendt til at annoncer på Reddit-markedspladsen. Reddit forbeholder sig retten til efter eget skøn at afgøre, om en skabers anmodning om annoncering skal godkendes. Reddit vil gennemgå og efter eget skøn beslutte, om din anmodning om annoncering skal godkendes eller afvises.
Vi afviser avatarkunst og -kunstoplysninger, der overtræder vores vilkår og politikker, herunder hvis vi mener, at det krænker tredjepartsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, personlighedsrettigheder og andre rettigheder. Vi vil dog forsøge at underrette dig om vores afvisning og årsagen til den. Medmindre du på anden måde er blevet udelukket eller suspenderet fra skaberprogrammet, kan du indsende ny avatarkunst eller -kunstoplysninger og indsende din anmodning om annoncering til os til gennemgang igen.
Reddit giver dig besked, hvis din anmodning om annoncering er blevet godkendt. Selvom vi bestræber os på at give et rettidigt svar, kan vi ikke garantere, hvor hurtigt vi vil vende tilbage, eller at vi vil være i stand til at vende tilbage til dig angående din anmodning om annoncering.
6. Oprettelse og annoncering af din serie
Når Reddit accepterer din anmodning om annoncering, er din serie klar til annoncering på Reddit-markedspladsen!
Da avatarer som samleobjekter er baseret på blockchain-teknologi, skal der gøres lidt arbejde for at anføre dem på Reddit-markedspladsen. Reddit giver dig visse oprettelsesværktøjer via kreatørportalen og tjenester, der kan hjælpe dig med at sælge din serie på Reddit-markedspladsen (“Markedspladstjenesterne”). Markedspladstjenesterne omfatter blandt andet:
-
konfigurering af din intelligente kontrakt for blockchain og metadata for din serie (din “intelligente kontrakt for serien”),
-
mulighed for, at ikke-ombyttelige tokens (“NFT’er”) for din serie kan oprettes efter behov, når de købes på Reddit-markedspladsen,
-
fastgørelse af din avatarkunst i InterPlanetary-filsystemet via en dedikeret gateway eller en alternativ tjeneste (“Filsystemet”),
-
konfigurering af din intelligente kontrakt for blockchain til opkrævning af sekund indtjening (som defineret nedenfor) (din “Sekundære kontrakt”),
-
levering af oplysninger om din intelligente kontrakt for serien og din sekundære kontrakt til tredjeparts-NFT-markedspladser, som vi samarbejder med,
-
annoncering af dine serie til salg og kreditering af din konto for din serie på Reddit-markedspladsen og
-
levering af supporttjenester i forbindelse med din serie og Reddit-markedspladsen.
Vi har brug for din offentlige blockchain-adresse for at kunne levere markedspladstjenester til dig. De NFT’er, der er knyttet til din serie, vil blive præget fra din intellignte kontrakt for serien. Din intelligente kontrakt for serien og din sekundære kontrakt (samlet kaldet dine “Skaberkontrakter”) ejes hver især af dig via din offentlige blockchain-adresse, og ikke af Reddit.
Som en del af markedspladstjenesterne vil vi konfigurere din intelligente kontrakt for serien, så din serie er begrænset til den størrelse og angivet til den pris pr. avatar, som du har angivet til os i din anmodning om annoncering. Du accepterer dog, at Reddit med rimelighed kan øge din seriestørrelse for at gøre det muligt for nuværende købere at gennemføre deres køb af avatarer som samleobjekter fra din serie; hvis seriestørrelsen i din anmodning om annoncering f.eks. var 1.000, og to købere har forsøgt at købe den sidste avatar som samleobjekt fra din serie på næsten samme tidspunkt, så vil begge købere få en avatar som samleobjekt, og en af køberne vil få avatar som samleobjekt nummer 1.001 fra din serie.
Efter Reddits godkendelse af din anmodning om annoncering og levering af markedspladstjenesterne til dig kan din serie blive annonceret på Reddit-markedspladsen (den første dato for annoncering “Første annonceringsdato”). Reddit forbeholder sig retten til at fjerne alle avatarer som samleobjekter fra listen på Reddit-markedspladsen og/eller fjerne alle avatarer som samleobjekter fra Tjenesterne til enhver tid i tilfælde af, at Reddit fastslår, at den relevante serie eller skaber overtræder disse skabervilkår eller nogen andre vilkår eller politikker.
Efter den første annonceringsdato kan du til enhver tid afslutte salget af din serie. Dog vil de licenserede samlerrettigheder og de licenserede Reddit-rettigheder (hver især som defineret nedenfor), der er knyttet til avatarer som samleobjekter, der er købt fra din serie forud for fjernelsen fra listen eller fjernelsen fra Tjenesterne, fortsat være gældende.
Du forstår, at selvom Reddit accepterer at anføre din serie på Reddit-markedspladsen, hverken kan eller vil Reddit garantere, at tredjeparter vil købe avatarer som samleobjekter fra din serie.
7. Licenser og intellektuel ejendom
7.1 Din licens til samlere
Medmindre du informerer os om andet og i henhold til afsnit 7.4 (Intellektuel ejendom) nedenfor, ejer du som skaber af din avatarkunst ophavsretten til den. I forbindelse med annoncering af din serie på Reddit-markedspladsen skal du give de første købere og efterfølgende indehavere af avatarer som samleobjekter fra din serie (“Samlere”) visse rettigheder til din avatarkunst og -kunstoplysninger. Det betyder, at du giver disse samlere en verdensomspændende, vedvarende, ikke-eksklusiv, underlicenserbar licens til at bruge, kopiere og vise al din eller dele af din avatarkunst og -kunstoplysninger og til at blande og kombinere din avatarkunst med anden avatarkunst, der er stillet til rådighed af Reddit og dets licensgivere via Tjenesterne, i hvert tilfælde, til deres egen personlige, ikke-kommercielle brug (“Licenserede samlerrettigheder”).
Du giver også disse samlere en begrænset rettighed til at overføre de licenserede samlerrettigheder i forbindelse med overdragelse eller salg af deres avatar som samleobjekt fra din serie og vise avatarkunsten og -kunstoplysningerne på tredjepartsplatforme eller -markedspladser, der kryptografisk verificerer ejerskabet af NFT’er, og at, hvor det er relevant, honorere eller give mulighed for at honorere din sekundære indtjening (som defineret nedenfor). Samlere mister denne rettighed, hvis de misligholder de licenserede samlerrettigheder eller på anden overtræder Reddit-vilkårene.
Ud over de licenserede samlerrettigheder accepterer du, at: 1) Reddit kan anvende særlige visuelle effekter på avatarer som samleobjekter fra din serie via Tjenesterne; 2) Reddit kan give samlere, der besidder dem, mulighed for at låse op for yderligere funktioner i Tjenesterne og 3) samlere, der besidder avatarer som samleobjekter, er tilsigtede begunstigede tredjeparter i forhold til de licenserede samlerrettigheder.
7.2 Din licens til Reddit
Som operatør af Reddit-markedspladsen har Reddit også brug for visse rettigheder til din avatarkunst og dine kunstoplysninger. Du giver derfor Reddit en ikke-eksklusiv, vedvarende, verdensomspændende, underlicenserbar (gennem flere niveauer), overdragelig licens til at bruge, kopiere, ændre, udarbejde afledte værker af, distribuere og vise din avatarkunst og dine kunstoplysninger samt at kreditere dig (dvs. bruge dit brugernavn på Reddit eller dit rigtige navn) i forbindelse med:
-
organisering, markedsføring, promovering og annoncering af hele eller dele af din serie til salg eller videresalg,
-
Reddit giver samlere de licenserede samlerrettigheder i henhold til vores vilkår og betingelser for Reddit-markedspladsen (“Markedspladsvilkårene”),
-
Reddit giver platformsbrugere den begrænsede, personlige ret til at vise hele eller dele af din avatarkunst og dine kunstoplysninger til andre via delingsfunktioner, der leveres via Tjenesterne,
-
Reddit opfylder sine forpligtelser i henhold til skabervilkårene,
-
markedsføring eller promovering af avatarer som samleobjekter (herunder avatarer som samleobjekter, der bærer hele eller dele af din avatarkunst), Reddit-markedspladsen, kreatørportalen, programmet for skabere, markedspladstjenester eller andre Tjenester og
-
intern brug (samlet kaldet “Licenserede Reddit-rettigheder”).
7.3 Vores licens til dig
Avatarer som samleobjekter er baseret på “Snoo” – vores skumfidus-rumvæsenmaskot – og skal overholde de specifikationer og krav, der er angivet i Reddit-materialerne til Reddit-avatarskaberen. Det betyder, at du skal have visse rettigheder fra os for at kunne bruge Snoo og Reddit-materialerne til at skabe din avatar. Derfor giver vi dig, under forudsætning af din fuldstændige og løbende overholdelse af skabervilkårene og Reddit-vilkårene, en ikke-eksklusiv, ikke-underlicenserbar, ikke-overdragelig licens, der kan tilbagekaldes, til at bruge Reddit-materialerne, den intellektuelle Snoo-ejendom og de intellektuelle ejendomsrettigheder til Snoo (som defineret nedenfor) og eventuelle andre Reddit-brandaktiver, der er godkendt af Reddit til at være inkluderet i din avatarkunst eller dine kunstoplysninger fra sag til sag, udelukkende til at udarbejde og skabe din avatarkunst i forbindelse med din serie og til at give de licenserede samlerrettigheder (samlet kaldet “Licenserede skaberrettigheder”).
I henhold til skabervilkårene giver Reddit dig desuden begrænset ret til at bruge, kopiere og vise baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom (som defineret nedenfor), som er inkluderet i avatarkunst, udelukkende med henblik på markedsføring af din professionelle portefølje eller din serie på dine sociale medier. Al markedsføring af avatarkunst fra din side skal også overholde alle retningslinjer for sociale medier, der er inkluderet i Reddit-materialerne. Denne rettighed giver dig ikke tilladelse til at bruge baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom uden for skabervilkårene uden Reddits forudgående tilladelse (f.eks. prægning af NFT’er, der er knyttet til avataren). Hvis du er interesseret i at bruge din avatarkunst og dine kunstoplysninger uden for skaberprogrammet, skal du gennemgå vores politik vedrørende afledte værker for skabere, som er inkluderet i Reddit-materialerne.
7.4 Ejerskab af intellektuel ejendom
I forbindelse med skabervilkårene gælder, at:
-
“IP” betyder al teknologi og intellektuel ejendom i enhver form, herunder: 1) publicerede og ikke-publicerede værker, herunder audiovisuelle værker, kollektive værker, computerprogrammer (herunder kildekode og objektkode), kompileringer, databaser, afledte værker og litterære værker, 2) opfindelser og opdagelser, forbedringer, maskiner, metoder og processer, 3) varemærker og handelsnavne og (d) oplysninger, som ikke er alment kendte eller let kan findes på passende vis, herunder kundelister, idéer og knowhow, og
-
“IP-rettigheder” (intellektuelle ejendomsrettigheder) betyder alle rettigheder til, der opstår som følge af, eller som er knyttet til intellektuel ejendomsret i enhver jurisdiktion, herunder patentrettigheder, ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, rettigheder til fortrolige oplysninger (som defineret nedenfor), rettigheder forbundet med en persons navn, underskrift, fotografi eller lighed, herunder personlighedsrettigheder, privatlivsrettigheder og rettigheder vedrørende offentliggørelse, ideelle rettigheder og rettigheder forbundet med domænenavne.
Du og Reddit anerkender, at avatarkunsten vil omfatte: 1) baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom (som defineret nedenfor) og 2) intellektuel ejendom, som du har oprettet specifikt i forbindelse med skaberprogrammet (bortset fra baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom) (din “Bidragede intellektuelle ejendom”). Du ejer din bidragede intellektuelle ejendom og alle intellektuelle ejendomsrettigheder til den. Intet i skabervilkårene begrænser dig i at udøve dine rettigheder med hensyn til intellektuel ejendom til din bidragede intellektuelle ejendom.
Al intellektuel ejendom og intellektuelle ejendomsrettigheder, som var ejet og licenseret af Reddit, før du indsendte anmodningen om annoncering, eller som er udviklet, erhvervet eller licenseret af Reddit uafhængigt af aktiviteter i forbindelse med din deltagelse i skaberprogrammet, herunder eventuelle forbedringer eller ændringer i denne intellektuelle ejendom (“Baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom”), vil udelukkende være Reddits intellektuelle ejendom og intellektuelle ejendomsrettigheder. Med henblik på klarhed skal det anføres, at baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom omfatter Tjenesterne, Reddit-markedspladsen, kreatørportalen, Reddit-materialerne, Reddits eksisterende “Snoo”-, “Avatar”- og “Avatar som samleobjekt”-aktiver og, i det omfang det er relevant, alle andre Reddit-brandaktiver, der er godkend af Reddit til at blive inkluderet i din avatarkunst eller dine kunstoplysninger.
Medmindre andet er angivet i skabervilkårene, forbeholder og bibeholder du og Reddit jer hver især alle dine eller dets respektive intellektuelle ejendom og intellektuelle ejendomsrettigheder. Hvis du giver forslag, kommentarer eller anden feedback vedrørende den intellektuelle ejendom eller de intellektuelle ejendomsrettigheder, som ejes af Reddit, giver du Reddit ret til frit at bruge, videregive, reproducere, licensere, distribuere og på anden måde kommercialisere disse forslag, kommentarer og denne feedback i enhver af Reddits intellektuelle ejendomme eller intellektuelle ejendomsrettigheder.
7.5 Tredjepartsrettigheder
Din avatarkunst og dine kunstoplysninger må ikke indeholde nogen tredjeparts intellektuelle ejendom eller krænke nogen tredjeparts intellektuelle ejendomsrettigheder. Hvis du vil inkludere tredjepars intellektuelle ejendom i din avatarkunst eller -kunstoplysninger (f.eks. talentets navn eller lighed), skal du beskrive tredjepartens intellektuelle ejendom i din anmodning om annoncering og indhente rettigheder fra tredjeparten til at bruge dennes intellektuelle ejendom og give de licenserede samlerrettigheder og de licenserede Reddit-rettigheder i henhold til skabervilkårene. Det er udelukkende dit ansvar at: 1) indhente alle nødvendige samtykker, godkendelser, tilladelser, frigivelser, licenser og juridiske godkendelser (samlet kaldet “Tredjepartssamtykker”) til enhver tredjeparts intellektuelle ejendom, du vil inkludere i din avatarkunst og dine kunstoplysninger, så du kan give de licenserede samlerrettigheder og de licenserede Reddit-rettigheder, og 2) sikre, at eventuelle betalinger, som du skylder en tredjepart i forbindelse med avatarkunst og -kunstoplysninger, tredjepartssamtykker eller skaberprogrammet, foretages rettidigt.
Ved at anmode om at bruge tredjeparts intellektuelle ejendom i din anmodning om annoncering, erklærer og garanterer du over for Reddit, at:
-
du har den juridiske kapacitet og bemyndigelse til at indgå skabervilkårene og give de licenserede skaberrettigheder og de licenserede Reddit-rettigheder med hensyn til tredjeparts intellektuelle ejendom,
-
du har indhentet tredjepartssamtykker i forbindelse med tredjepartens intellektuelle ejendom i din anmodning om annoncering uden at overtræde nogen love eller gældende akkrediteringsvilkår eller adgangsbetingelser,
-
inkluderingen af tredjeparts intellektuelle ejendom i avatarkunsten og -kunstoplysninger ikke krænker og ikke vil krænke, misbruge eller på anden måde overtræder rettighederne (herunder intellektuelle ejendomsrettigheder) tilhørende nogen tredjepart, og
-
du har betalt og fortsat vil betale alle betalinger, du skylder tredjeparter i forbindelse med avatarkunst, kunstoplysninger, tredjepartssamtykker eller skaberprogrammet, rettidigt.
8. Skaberens erklæringer og garantier
Du erklærer, garanterer, anerkender og accepterer, at:
-
du er mindst 18 år og har juridisk kapacitet og bemyndigelse til at acceptere skabervilkårene, giver licenser i henhold til dem og indsende anmodningen om annoncering,
-
du, inden du accepterer skabervilkårene og indsender anmodningen om annonceringen, har læst og forstået konsekvenserne af skabervilkårene,
-
du ikke: 1) befinder dig i, normalt er bosiddende i eller på anden måde er organiseret i henhold til lovene i et land, der er underlagt økonomiske eller handelsmæssige sanktioner, embargoer eller eksportrestriktioner, 2) er underlagt nogen økonomiske eller handelsmæssige sanktioner eller på anden måde er opført på en liste over forbudte eller begrænsede parter eller 3) ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af nogen person, der er underlagt ovenstående,
-
1) medmindre du har tredjepartssamtykker til Reddit-godkendt intellektuel ejendom fra tredjepart og bortset fra inkorporeret baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom, er du den eneste og eksklusive ejer af avatarkunsten og -kunstoplysningerne, 2) avatarkunsten og -kunstoplysningerne, bortset fra inkorporeret baggrundsviden om Reddits intellektuelle ejendom, ikke krænker, misbruger ikke og misligholder ikke eller overtræder ikke på anden måde en tredjeparts rettigheder (herunder intellektuelle ejendomsrettigheder), 3) du har ikke givet nogen rettigheder eller licenser til avatarkunsten, kunstoplysningerne eller anden intellektuel ejendom, der ville være i konflikt med skabervilkårene eller licenser, der er givet af dig i henhold til dem, 4) du har fået rettighederne til avatarkunsten og -kunstoplysningerne uden at overtræde nogen love og er ikke underlagt nogen gældende akkrediteringsvilkår eller adgangsbetingelse, der kan overtrædes af den avatarkunst eller de kunstoplysninger, der bruges af Reddit-parter (som defineret nedenfor) i henhold til skabervilkårene og de licenser, der er givet i henhold til dem, og 5) bortset fra de licenserede skaberrettigheder og tredjepartssamtykkerne omfatter avatarkunsten og -kunstoplysningerne ikke nogen intellektuelle Reddit-rettigheder eller intellektuelle rettigheder for tredjeparter (herunder, f.eks. navne på berømte personligheder).
-
1) avatarkunst og -kunstoplysninger er ikke, og er ikke beregnet til at være, dækket af nogen laugs- eller fagforeningsaftale, kollektiv overenskomst eller lignende aftaler, og der vil ikke være nogen resterende eller anden form for betaling, som Reddit skal betale til dig, til en tredjepart, et laug, en fagforening eller i henhold til nogen kollektiv overenskomst i forbindelse med nogen betaling fra Reddit til dig i henhold til skabervilkårene eller på anden måde i forbindelse med din deltagelse i skaberprogrammet, 2) Reddit er ikke ansvarlig for og vil ikke foretage fradrag i betalinger til dig for gebyrer, provisioner, omkostninger, udgifter eller betalinger af nogen art til eller i forhold til nogen tredjepart, herunder en leder, agent, advokat, repræsentant eller tjenesteudbyder, i forbindelse med nogen indtægter, der er optjent af eller betalinger foretaget til dig i forbindelse med skaberprogrammet, og 3) Reddit er ikke ansvarlig for nogen bidrag, betalinger, skatter eller fradrag for social sikring, pensionsydelser, arbejdsløshedsforsikring, livrenter eller pensions- eller velfærdsfondsbetalinger, der kræves af loven eller en fagforening, eller nogen kildeskat eller skatter (bortset fra moms opkrævet af Reddit i forbindelse med et køb, og
-
du ikke overtræder og ikke vil overtræde nogen love, regler eller bestemmelser ved at tildele licenserne i henhold til skabervilkårene, deltage i skaberprogrammet eller på anden måde opfylde dine forpligtelser i henhold til skabervilkårene.
Reddit kan kræve, at du leverer yderligere oplysninger og dokumenter under visse omstændigheder, f.eks. hvis vi modtager en anmodning fra en offentlig myndighed, som en gældende lov eller forordning foreskriver, eller for at undersøge en potentiel overtrædelse af skabervilkårene. Reddit forbeholder sig retten til, efter eget skøn, at deaktivere din konto, fjerne din serie fra Reddit-markedspladsen og blokere din adgang til Reddit-tjenesterne, indtil Reddit har behandlet de oplysninger og dokumenter, der er anmodet om. Hvis du ikke angiver fuldstændige og nøjagtige som svar på vores anmodning, kan Reddit afvise at genudgive din serie eller genoprette din adgang til Tjenesterne.
9. Skaberens anerkendelser og fraskrivelse
Du anerkender og accepterer følgende:
-
Reddit kontrollerer ikke filsystemet, og det er muligt, at tredjeparter kan lave kopier af avatarkunsten, hvilket Reddit muligvis ikke kan overvåge eller forhindre.
-
Reddit-markedspladsen muliggør salg af avatarer som samleobjekter fra skabere, men Reddit ejer ikke og sælger ikke for egen regning nogen avatarer som samleobjekter, der er til salg på Reddit-markedspladsen fra skabere.
-
Samlere har ret til at videresælge deres avatarer som samleobjekter fra din serie og overdrage deres licenserede samlerrettigheder til tredjeparter i henhold til markedspladsvilkårene.
-
Reddit-markedspladsen understøtter endnu ikke videresalg af avatarer som samleobjekter fra din serie, og vi kan ikke garantere, at videresalg vil blive understøttet i fremtiden.
-
Reddit fastsætter ikke videresalgsværdien af nogen avatar som samleobjekt og er ikke part i nogen aftale mellem en køber og en sælger i forbindelse med videresalg.
-
Værdien af avatarer som samleobjekter er som alle samleobjekter i sagens natur subjektiv og kan være baseret på mange forskellige faktorer, som er unikke for bestemte avatarer som samleobjekter og for interesserede købere (f.eks. avatarkunst, serienummer osv.).
-
Samlere kan videresælge avatarer som samleobjekter fra din serie på tredjepartsmarkedspladser, som ikke kontrolleres af Reddit, og kan være underlagt vilkår og betingelser, der er fastsat af disse markedspladser.
-
Der er ingen garanti for, at tredjepartsmarkedspladser vil overholde vilkårene for sekundær indtjening i forbindelse med videresalg af avatarer som samleobjekt fra din serie.
I det omfang loven tillader det, giver du afkald på:
-
med undtagelse af at vi krediterer dig i forbindelse med angivelse af avatarer som samleobjekt fra din serie på Reddit-markedspladsen, eventuelle ideelle rettigheder, hjemfaldsrettigheder, kunstnerrettigheder eller andre lignende rettigheder til avatarkunst (f.eks. retten til at blive navngivet som forfatter, retten til at ændre, retten til at forhindre lemlæstelse og retten til at forhindre kommerciel udnyttelse), uanset om de opstår i henhold til Bernerkonventionen eller på anden måde, og
-
enhver ret til at inspicere eller godkende brugen af avatarkunst (forudsat at denne brug er i overensstemmelse med de licenser, du har givet i henhold til skabervilkårene) og søge hjælp til forbud.
Du anerkender modtagelsen af rimelig kompensation for din fraskrivelse i henhold til dette afsnit.
10. Betalingsbetingelser
10.1 Skaberindtjening
Som berettiget skaber i skaberprogrammet er du berettiget til at tjene (samlet kaldet “Skaberindtjening”): 1) 100 % af den primære indtjening (som defineret nedenfor) og 2) et royaltygebyr i forbindelse med ethvert videresalg og enhver brug af enhver avatar som samleobjekt fra din serie svarende til 5 % af videresalgsprisen på tredjepartsmarkedspladser i henhold til markedspladsvilkårene (“Sekundær indtjening”).
-
“Bruttosalg” betyder den samlede salgspris omregnet til amerikanske dollars for alt indledende salg af avatarer som samleobjekter fra din serie på Reddit-markedspladsen.
-
“Primær indtjening” betyder bruttosalg minus primære gebyrer (som defineret nedenfor); gældende gebyrer for blockchain-netværk; anmodninger om indsigelse, refusion og tilbageførsel; gebyrer for tredjepartsmarkedspladser, betalingstjenesteudbydere og transaktioner samt skatter.
Gebyrer for tredjepartsmarkedspladser, betalingstjenesteudbydere og transaktioner kan variere meget på mobilappen, mobilwebsiden og compterversionen af Reddit-markedspladsen.
10.2 Reddit-gebyrer
Som sponsor for skaberprogrammet er Reddit berettiget til at tjene (samlet “Reddit-gebyrer”): 1) 20 % af bruttosalget som kompensation for at levere markedspladstjenesterne til dig (“Primære gebyrer”); og 2) 50 % af den sekundære indtjening som et licensgebyr for at give dig de licenserede skaberrettigheder til dig (“Sekundære gebyrer”). Det er dit ansvar at betale Reddit-gebyrerne til Reddit som beskrevet i disse skabervilkår.
10.3 Udbetaling af primær indtjening
Selvom skabere (og ikke Reddit) er sælgere af avatarer som samleobjekter via Reddit-markedspladsen, anerkender og accepterer du, at Reddit vil opkræve (via en betalingspartner udvalgt af Reddit) alle primære indtægter forbundet med det indledende salg af avatarer som samleobjekter fra din serie på Reddit-markedspladsen på dine vegne. Reddit vil specifikt opkræve bruttosalget, trække de primære gebyrer og eventuelle andre gældende beløb fra og betale den primære indtjening til dig i henhold til skabervilkårene.
I henhold til vores rettigheder i afsnit 10.5 nedenfor udbetaler Reddit enhver primær indtjening til dig, som du har optjent inden for 30 dage efter udgangen af kalendermåneder efter den oprindelige noteringsdato. Hvis den oprindelige noteringsdato f.eks. er den 18. oktober, vil Reddit foretage den første betaling til dig inden for 30 dage efter den 31. oktober. Efter den første betaling betaler Reddit enhver primær indtjening til dig månedligt inden for 30 dage efter udgangen af hver kalendermåned.
Reddit vil dog ikke være forpligtet til at foretage betaling, hvis det samlede beløb for primær indtjening, der skal udbetales til dig, er mindre end 50 USD (“Udbetalingsgrænsen”). Hvis udbetalingsgrænsen ikke er nået, vil Reddit samle betalingsforpligtelsen, indtil Reddits samlede betalingsforpligtelse når udbetalingsgrænsen. Hvis du f.eks. har optjent 40 USD i november og 60 USD i december, vil Reddit ikke foretage en betaling til dig inden for 30 dage fra den 30. november, men vil i stedet foretage en betaling til dig på 100 USD inden for 30 dage fra den 31. december.
10.4 Udbetaling af sekundær indtjening
I modsætning til primær indtjening opkræver Reddit ikke sekundær indtjening på dine vegne. I stedet vil Reddit som en del af markedspladstjenesterne konfigurere din sekundære kontrakt, så den sekundære kontrakt kan modtage sekundær indtjening på dine vegne fra videresalg af avatarer som samleobjekter, der finder sted på tredjepartsmarkedspladser, der overholder Sekundær indtjening i markedspladsvilkårene.
Du skal også betale sekundære gebyrer til Reddit, når du modtager sekundær indtjening. Reddit konfigurerer din sekundære kontrakt, så den sekundære kontrakt kan modtage din sekundære indtjening og med jævne mellemrum betale både sekundære gebyrer, du skylder Reddit, og din resterende sekundære indtjening i din skabertegnebog. Reddit kan også give dig vejledning i manuel hævning af sekundær indtjening og betaling af sekundære gebyrer i Reddit-materialerne.
Reddit kan vælge ikke at modtage sekundær indtjening i visse kryptovalutaer. I stedet for at lade en del af dine sekundære gebyrer stå i din sekundære kontrakt kan Reddit vælge at give dig disse kryptovalutaer, underlagt vores modregnings- og tilbagebetalingsrettigheder som beskrevet nedenfor.
Ud over at Reddit leverer markedspladstjenesterne til dig, anerkender og accepterer du, at: 1) Reddit ikke opkræver og ikke er ansvarlig for at opkræve sekundær indtjening på dine vegne; 2) vi garanterer ikke, at sekundær indtjening vil blive udbetalt til dig; og 3) det er udelukkende dit ansvar at overholde gældende lov i forbindelse med modtagelse af sekundær indtjening.
Hvis Reddit-markedspladsen opgraderes til at understøtte videresalg af avatarer som samleobjekter fra din serie i fremtiden, vil Reddit i henhold til gældende lov og under forudsætning af din løbende overholdelse af skabervilkårene, overholde markedspladsvilkårene, men eventuel fremtidig levering af sekundær indtjening fra Reddit til dig vil være underlagt separate vilkår og betingelser eller opdaterede skabervilkår. Reddit vil ikke på anden måde skylde dig nogen yderligere fremtidige royalties eller gebyrer for fremtidig brug af avatarkunst og -kunstoplysninger i overensstemmelse med de licenser, du har givet i henhold til skabervilkårene.
10.5 Reddit-rettigheder
Ud over Reddits rettigheder i henhold til afsnit 4.4 i optjeningsvilkårene gælder, at Reddit forbeholder sig retten til at justere eller modregne det samme beløb, der skal betales til dig i henhold til skaberprogrammet, hvis Reddit foretager nogen overskydende betalinger til dig, eller vores betalingspartnere foretager nogen underbetaling af bruttosalg til os af en hvilken som helst grund. Derudover gælder, at hvis avatarerne som samleobjekter fra din serie rapporteres og fjernes fra serien på grund af en meddelelse om fjernelse på grund af ophavsret, kan Reddit: 1) tilbageholde beløb relateret til den berørte serie, som ellers skyldes dig; og 2) tilbagekræve tidligere beløb, der er betalt til dig relateret til den berørte serie ved at modregne de relevante beløb i eventuelle ventende eller fremtidige betalinger relateret til andre ikke-berørte serier, der skal betales til dig i henhold til skaberprogrammet.
11. Ansvarsbegrænsning
Ved at deltage i skaberprogrammet accepterer du, at enhver Reddit-enheds ansvar vil være begrænset til det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til gældende lov.
Reddit-enhederne er ikke ansvarlige for hændelige, indirekte, særlige, pønale, følgemæssige eller lignende skader eller erstatningsansvar, der opstår som følge af eller i forbindelse med skabervilkårene, hvad enten det er inden for kontrakt, uden for kontrakt (herunder uagtsomhed), civilretligt, vedtægt, objektivt ansvar, garantibrud eller noget andet ansvarsgrundlag, og om Reddit-enheder er blevet underrettet om, og uanset enhver kendte til eller burde have kendt til muligheden for skaderne, og uanset om skabervilkårene eller et begrænset retsmiddel i dem ikke har tjent deres egentlige formål.
Reddit-enhedernes samlede ansvar, der opstår som følge af eller i forbindelse med skaberprogrammet, vil under ingen omstændigheder, og ikke i henhold til noget ansvarsgrundlag, overstige det beløb, Reddit skal betale dig for din serie i forbindelse med skabervilkårene for de 12 måneder, der går umiddelbart forud for den hændelse, der giver anledning til erstatningskravet (din “Årsindtjening”). I tilfælde af at du har udgivet flere serier under skaberprogrammet, er denne begrænsning yderligere begrænset til din årsindtjening for den specifikke serie, der gav anledning til erstatningskravet.
12. Skadesløsholdelse
Du accepterer at skadesløsholde, forsvare og fritage Reddit-enheder for alle omkostninger, erstatningskrav og udgifter (herunder advokatsalærer) som Reddit-enhederne har pådraget sig i forbindelse med krav, retssager eller søgsmål (“Krav”) fra en tredjepart, der opstår som følge af eller i forbindelse med: 1) din misligholdelse af skabervilkårene; 2) krænkelse eller anden overtrædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre personlige eller tinglige rettigheder, som følge af at Reddit eller samlere udøver de respektive rettigheder, du har givet dem i henhold til skabervilkårene; 3) din manglende betaling af gældende skatter i forbindelse med dine transaktioner eller manglende indsendelse af en korrekt udfyldt skatteformular til Reddit; eller 4) hvis du er repræsenteret skaber eller repræsenterer en skaber, enhver tvist, der måtte opstå i henhold til en administrationsaftale.
Reddit har ret til at: 1) godkende enhver advokat, der hyres til at forsvare mod krav mod Reddit-enheder; og 2) kontrollere og deltage i forsvaret af krav vedrørende forhold, der vedrører Reddit eller samlere. Du accepterer at samarbejde med Reddits forsvar at ethvert krav og ikke indgå forlig eller kompromittere nogen krav uden Reddits forudgående skriftlige samtykke.
13. Varighed og ophør
Du kan til enhver tid og af en hvilken som helst grund opsige skabervilkårene ved at tilbagekalde alle dine anmodninger om annoncering og fjerne alle dine serier fra listen eller slette din konto og ophøre med at bruge kreatørportalen. Hvis du stopper med at bruge kreatørportalen, kan din konto ikke længere få adgang til den på grund af længerevarende inaktivitet.
I det videst mulige omfang det er tilladt i henhold til gældende lov, kan vi til enhver tid og af en hvilken som helst grund opsige skabervilkårene, stille din konto i bero eller opsige den, afvise din anmodning om annoncering eller fjerne din serie fra Reddit-markedspladsen, herunder for overtrædelse af skabervilkårene eller Reddit-vilkårene.
Hvis du f.eks. er midlertidigt suspenderet eller udelukket fra Tjenesterne, kan din deltagelse i skaberprogrammet blive stillet i bero, og Reddit forbeholder sig retten til at fjerne nogle af eller alle avatarer som samleobjekter fra din serie fra Reddit-markedspladsen indtil udløbet af suspenderingen eller udelukkelsen (og til efter Reddits eget skøn at anføre dem på listen igen, når suspenderingen eller udelukkelsen er ophævet). Hvis du er permanent suspenderet eller udelukket fra Tjenesterne, ophører disse skabervilkår, din deltagelse i skaberprogrammet ophører, og alle avatarer som samleobjekter fra din serie vil blive fjernet fra Reddit-markedspladsen.
Reddit er ikke forpligtet til at levere markedspladstjenesterne til dig eller give dig adgang til kreatørportalen efter ophør af skabervilkårene. De licenserede skaberrettigheder og de licenserede Reddit-rettigheder (med hensyn til allerede solgte avatarer som samleobjekter fra din serie) vil dog fortsat være gældende for skabervilkårene sammen med afsnit 9 (Skaberens anerkendelser og fraskrivelse), 10 (Betalingsbetingelser), 11 (Ansvarsbegrænsning), 12 (Skadesløsholdelse), 13 (Varighed og ophør) og 14 (Andre vilkår).
14. Andre vilkår
14.1 Reddit som din agent
Reddit gør den nemt at sælge avatarer som samleobjekter til skabere. Som en del af markedspladstjenesterne muliggør Reddit salg af avatarer som samleobjekter fra din serie til samlere på Reddit-markedspladsen og tilbyder supporttjenester i forbindelse med krænkelse af rettigheder. I overensstemmelse med dette udpeger du Reddit som din agent med hensyn til:
-
tildeling af de licenserede samlerrettigheder til samlere i overensstemmelse med skabervilkårene,
-
indsamling og behandling af betalinger fra købere af avatarer som samleobjekter fra din serie på Reddit-markedspladsen på dine vegne,
-
opdatering af navnet på eller beskrivelsen af din serie, der er underlagt en ophavsrets- eller varemærkemeddelelse, med berettigede, alternative kunstoplysninger, der er indsendt i din anmodning om annoncering, hvor det er muligt,
-
med hensyn til bidraget intellektuel ejendom afsendelse af meddelelser om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til tredjeparts- eller distribuerede platforme, -markedspladser eller -systemer, der hoster eller viser krænkende indhold, eller enhver tredjepartsmarkedsplads, der ikke overholder eller stiller midlerne til rådighed til at overholde eventuelle royalties, som du måtte være berettiget til at modtage, og
-
reaktion på eventuelle tilbageførsler, som en køber af avatarer som samleobjekter foretager.
Du accepterer straks at give Reddit de nødvendige samtykker og andre oplysninger, så Reddit kan gøre dette på dine vegne.
Selvom Reddit ikke er forpligtet til at overvåge eller kontrollere krænkelse af bidraget intellektuel ejendom eller manglende honorering af royalties, du kan være berettiget til at modtage, kan Reddit sende og tilbagetrække disse meddelelser efter eget rimelige skøn.
14.2 Ændringer af skabervilkår
Vi kan foretage ændringer i disse skabervilkår fra tid til anden. Hvis vi foretager ændringer, offentliggør vi de reviderede skabervilkår. Hvis ændringerne efter vores skøn er væsentlige, kan vi også informere dig ved at sende en e-mail til den adresse, der er knyttet til din konto (hvis du har valgt at angive en e-mailadresse), en e-mail til den adresse, du på anden måde har givet os i forbindelse med skaberprogrammet, eller ved på anden måde at give dig besked via Tjenesterne. Ved at fortsætte med at deltage i skaberprogrammet eller indsende en ny anmodning om annoncering, efter skabervilkårene er revideret, accepterer du at være bundet af de reviderede skabervilkår. Hvis du ikke accepterer de reviderede skabervilkår, skal du stoppe med at deltage i skaberprogrammet og indsende anmodninger om annoncering via kreatørportalen.
Du anerkender og forstår, at skabervilkårene kan ændres, og skaberprogrammet til kan annulleres når som helst og af en hvilken som helst grund uden forudgående varsel og uden ansvar fra Reddits side (underlagt gældende lovgivning). Ændringer af skabervilkårene, der har negativ indvirkning på din skaberindtægt, vil dog ikke gælde med tilbagevirkende kraft for avatarer som samleobjekter fra din serie, der allerede er blevet solgt på Reddit-markedspladsen. Gennemgå skabervilkårene for ændringer. Det er dit ansvar at gøre dette.
14.3 Ændringer af skaberkontrakter
Reddit forbeholder sig retten til at foretage opgraderinger, som kan påvirke dine skaberkontrakter, når Reddit efter eget skøn fastslår, at sådanne opgraderinger er rimeligt berettigede som støtte for skaberprogrammet. Reddit kan f.eks. foretage sådanne opgraderinger med henblik på at håndtere sårbarheder i cybersikkerheden eller opdateringer af gældende love. Reddit kan desuden opdatere dine skaberkontrakter med hensyn til serier, som, Reddit vurderer, overtræder skabervilkårene, Reddit-vilkårene eller andre programpolitikker, for at håndhæve vores rettigheder i henhold til disse vilkår. Reddit vil ikke foretage sådanne opdateringer, hvis de vil have væsentlig negativ indvirkning på dine rettigheder i henhold til skabervilkårene, uden din tilladelse.
14.4 Diverse
Skabervilkårene (herunder brugeraftalen, aftalen for Premium og virtuelle varer, vilkårene for previews og optjeningsvilkårene, som med denne henvisning er integreret i og gjort til en del af skabervilkårene), er en juridisk bindende aftale mellem dig og Reddit og indeholder hele aftalen mellem parterne med hensyn til emnet for skaberprogrammet, og den tilsidesætter alle al forudgående kommunikation og alle forudgående erklæringer, forståelser og aftaler, enten mundtlige eller skriftlige, mellem parterne med hensyn til det nævnte emne. I det omfang skabervilkår er i konflikt med andre Reddit-vilkår, gælder skabervilkårene med hensyn til skaberprogrammet.
Hvis du har spørgsmål om skabervilkårene, bedes du kontakte os.